• Underside Slide1

Træn dine håndled - de vil takke dig for det

Dette indlæg handler om, at mange af os har godt af at vænne os til at have kropsvægt på vores HÆNDER.

Rigtig mange mennesker i den vestlige verden har pivsvage håndled!!!
Så er det sagt og jeg mener virkelig, at her er en let måde at mindske antallet af musearme/tennisalbuer/seneskedehindebetændelser/skulderinstabilitetsproblemer og meget, meget mere.

Vi skal have fuld bevægelighed i alle vores led og vi skal have kontrol og styrke omkring dem. Det lyder måske uoverskueligt, men lad os starte her. Denne øvelse handler ved første øjekast mest om mave-og skuldertræning. Og det er den også god til. Men håndleddene og albuerne er blandt de vigtigste "skjulte" områder i denne øvelser.

Hvis du arbejder med kontorarbejde, har jævnligt ondt i håndled eller albuer eller bare vil have en handlekraftig krop, så kan jeg kun anbefale at kigge mere på dette område. Ved at vænne vores håndled til at have kropsvægt på, stimulerer vi dem til at blive stærkere og mere udholdende - plus EN HEL MASSE andre ting, jeg ikke lige går ind i idag.

Inden man kaster sig ud i kropsvægtøvelser af denne art, kan jeg kun anbefale ALTID at lave grundig håndledsopvarmning. Jer som har været med på mine workshops og træninger, ved hvad jeg mener. Og jeg har også en tidligere onsdagsøvelse, der omhandlede disse øvelser (se mere under billeder). Hvis du er i tvivl, så råb op. Men gør nu dig selv den tjeneste at få stærke og mobile håndled 

http://youtu.be/5_6fLvq_kbY

Profil

Naturtro Træning handler om at bevæge sig, som vi er bygget til. At (gen)lære bl.a. at kravle, klatre og balancere. At bryde ud af vores "human-zoo", som mange mennesker ikke ved de befinder sig i.

Kontakt info

Tlf.: 6169 1406
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Fang os på Facebook

Følg os her